Hairstudio

Sådan vælger du den rigtige hårtørrer

Det har stor betydning for dit hår, hvilken hårtørrer du bruger, hvis du gerne vil undgå krus og tørre lokker. Men føntørrere kommer i mange afskygninger, og er du i tvivl, om du har behov for ION-teknologi, keramisk belægning eller diffuser, så lad os guide dig godt på vej.

Det er svært at udvælge én bestemt hårtørrer, som er den suverænt bedste, for det kommer nemlig an på, hvad dit behov er. Hvis du ønsker en hårtørrer, der kan tackle hvilken som helst udfordring med en masse ekstraudstyr, så skal du også være villig til at betale lidt ekstra for det, men er budgettet og behovet ikke til det, kan du sagtens finde en billigere løsning, der stadig opfylder dit basisbehov.


Det kræver bare, at du ved, hvilke funktioner du skal søge efter, og hvad du har brug for. Og det kan du blive klogere på herunder, hvor vi kommer med konkrete produktforslag. 

Luksuskøbet 

Vil du have en ultra-professionel føntørrer med ION-teknologi, flere forskellige varmeniveauer og en stor motor, men uden for mange dikkedarer, er en af disse fra ghd et ultimativt musthave. Det er et luksuskøb, som du ikke kommer til at fortryde, og dine lokker vil takke dig for evigt.  


Føntørren fra ghd har et moderne, lækkert look, og så er funktionaliteten i verdensklasse. Helios føntørreren er et professionelt stylingredskab, der giver dig glat og smukt hår samt ultimativ stylingkontrol. Den bygger på en avanceret teknologi, der er udviklet af ghd's forskerhold, og den giver en koncentreret luftstrøm med masser af POWER.


Læs mere om den lækre sag her.

ghdHelios Hårtørrer
1.669 kr.
(10)
ghdAir Hair Dryer
1.129 kr.
(7)

Hvad er ION-teknologi?

Vil du undgå krusede hårstrå, bør du gå efter en hårtørrer med indbygget ION-teknologi. For føntørrere med ION-teknologi bruger negativt ladede ioner til at nedbryde de positivt ladede vandmolekyler uden at åbne hårstrået, så håret forbliver glat, og du mindsker risikoen for krus og statisk elektricitet. Det betyder, at tørretiden bliver kortet, og chancerne for varmeskader er betydeligt mindre, hvorfor flere af de nyere hårtørrere på markedet er udstyret med ION-teknologi.

Curly Girl-sikker hårstyling: Sådan gør du

Matas LIVE

Curly Girl-sikker hårstyling: Sådan gør du

Curly Girl metoden er populær som aldrig før, så i dag deler vores helt egen curly girl, Christina Petersen, sine bedste tips til hvordan du kan style dit hår Curly Girl-venligt, samt deler sine anbefalinger til hvilke produkter du skal bruge.

Læs også

Den i mellemklassen 

Giv dit hår de bedste forudsætninger for en fejlfri styling med Valeras hårtørrer med indbygget AC-motor på 2000 W, en levetid på op til 2.000 timer, og som også bruges i frisørsaloner verden over.


Den kommer med seks forskellige varme- og hastighedsindstillinger og en kuldefunktion, som giver dig et væld af muligheder for styling. Der medfølger to fønnæb i varmebestandigt materiale på 6 og 8 mm, og føntørreren er udstyret med en 360 graders ledning, som gør, at du kan dreje føntørreren i alle retninger, uden at ledningen vikler sig sammen og bliver slidt.

Den budgetvenlige

Er alverdens indstillinger ikke et must, kan Remingtons Keratin Protect Dryer være et godt match til dig. For du får en føntørrer med en stærk vekselstrømsmotor på 2200 W med lang levetid, og så får du keramisk belægning på gitteret, som er tilført mandelolie og keratin, der bliver overført til håret under styling, og giver håret fugt.


Den ioniske generator tilfører 90 % flere ioner end en almindelig Remington hårtørrer og sørger for at holde dine lokker fri for krus. Du får også to varmeniveauer med to forskellige hastigheder og en kuldefunktion, du med fordel kan afslutte din styling med. Og så medfølger to koncentrator fønnæb på 7 og 11 mm og en diffuser.

KUN ONLINE
RemingtonKeratin ProtectDryer AC8820
659,95 kr.
(9)

Hvad er en keramisk hårtørrer? 

Den keramiske hårtørrer adskiller sig fra den ioniske ved at have en keramisk belægning på indersiden af føntørreren, som hjælper med at distribuere varmen mere jævnt og regulerer varmen på luften efter stuetemperatur. Faktisk vil du opleve, at luften vil blive gradvist koldere, i takt med at dit hår tørrer, så dine lokker ikke tager skade fra varmen.


Ligesom den ioniske føntørrer vil en keramisk føntørrer også udlede negative ioner til at kontrollere statisk elektricitet, men slet ikke i samme høje mængde. Så vil du være helt sikker på at undgå statisk elektricitet og krusede lokker, bør du med fordel vælge en føntørrer med ION-teknologi. Du kan dog sagtens finde en hårtørrer, som både har keramisk belægning og ION-teknologi.

Det betyder størrelsen på motoren  

Størrelsen på motoren af din hårtørrer afhænger af mængden af volt. En motor med mange volt vil kunne trække mere vindkraft, fordi der løber mere strøm igennem den, og det har indflydelse på, hvor lang tid det tager at tørre dit hår, og hvor meget varme dit hår bliver udsat for.


Og så kan føntørrere med lille motor have en tendens til at brænde sammen, fordi de ikke kan trække lige så meget strøm som én med en stor motor. Derfor kan kvinder med tykt, langt hår have brug for en hårtørrer med en højere mængde volt, i modsætning til dem med finere hår.


Tip! Brug en såkaldt fønbørste til styling med føntørrer, for den sikrer en mere jævn fordeling af varmen og forkorter dermed tørretiden

Kig på føntørrerens størrelse og vægt 

Det kan hurtigt føles, som om dine arme er ved at falde af, hvis du har valgt en alt for tung hårtørrer til dit behov. Vægten har nemlig meget at sige, om en føntørrer er behagelig at bruge eller ej, fordi du står med armene over hovedet. Typisk vil en tung hårtørrer også være lidt større end en let hårtørrer, så den kan være svær at opbevare i skabet. Derfor bør du kigge nøje efter vægten på din kommende hårtørrer og afgøre, om den bliver for tung eller stor til dig.  

Andre gode funktioner, du skal holde øje med
​​​​​​​

  • Kuldefunktion
    Giv din frisure et koldt pust, hvis din føntørrer er udstyret med en kuldefunktion. Den friske, kolde luft får nemlig din frisure til at ʻsætte’ sig, så den holder hele dagen lang.

  • Fønnæb
    Der findes et hav af fønnæb, som du kan bruge til din styling og de følger gerne med, når du køber føntørreren. Det kan eksempelvis være en koncentrator, som ændrer flowet af luften, så luften bliver koncentreret mod et bestemt område eller en ʻstyler’, der minder om en kam og lader dig løfte håret direkte med hårtørreren.

  • Diffuser
    Det er væsentligt, når du har krøllet hår, at du bruger en diffuser, som er et bredt fønnæb med små ʻpigge’, hvor luften kan slippe ud igennem. For en diffuser er specielt udviklet til at bevare fugten i håret, og det er essentielt, når du har krøller, da dit hår ellers kan syne kruset og tørt. Den kontrollerede fordeling af luften, som en diffuser giver, gør, at krøllerne vil blive mere definerede, end hvis du føntørrede dit hår uden en diffuser.


Husk! Det kan virke overflødigt, men du må ikke glemme at rense filteret i din føntørrer ind i mellem, hvis du gerne vil have, den holder længe, da der faktisk samler sig en del støv, som kan få motoren til at brænde sammen.

Vælg en føntørrer efter dit budget
​​​​​​

Din lynguide til volumen i håret

Hairstudio

Din lynguide til volumen i håret

Klasker dit hår for et godt ord, eller drømmer du bare om en mere fyldig hårpragt, så får du her et par nemme fif til at puste liv og volumen i lokkerne igen.

Læs også

Du må ikke glemme varmebeskyttelsen

Varmebeskyttelse er alfa og omega, inden du udsætter håret for varme fra føntørreren. Den varme luft suger faktisk fugten ud af dit hår og efterlader dig med krusede, tørre lokker, hvis du ikke bruger en varmebeskyttende spray inden styling.
Derfor er en varmebeskyttende spray med fugtgivende ingredienser en nødvendighed for at bevare fugten i dit hår, så dine lokker fremstår bløde og glansfulde, efter føntørreren har været forbi.

Den budgetvenlige

Opnå maksimal beskyttelse til dine hårstrå uden at tømme hele pengepungen. Heat Protection Spray uden parfume fra Matas giver varmebeskyttelse til dit hår i op til 200 grader med et naturligt ekstrakt af sukkerroe. De fugtbesvarende ingredienser går ind i hårstrået og blødgør og tilfører smuk glans.


Brug sprayen i håndklædetørt hår efter badet 20-30 cm væk fra hovedbunden, inden du styler med hårtørrer. Og så må det være et stort plus i bogen, at varmebeskyttelsen er Svanemærket og uden parfume.

SPAR 20%ABONNÉR
Matas StriberHeat Protection Spray Uden Parfume
74,95 kr.
(186)

Den i mellemklassen 

Når du bruger varmebeskyttelse, kan det være en fordel at vælge en spray, som også styrker håret. Det kan varmebeskyttelsen fra Antonio Axu, som er udviklet med en speciel formel, der beskytter dit hår mod høje temperaturer og plejer det samtidigt.


Den usynlige spray danner en vægtløs varmebarriere uden på håret, så du ikke får varmeskader fra føntørreren. Og så er den spækket med blødgørende aminosyrer og plejende ekstrakt af acai, der styrker hårstrået.

KUN ONLINE
150 ml
Antonio AxuHeat Protection Spray
149,95 kr.
(1)

Luksuskøbet  

Mange hårentusiaster sværger til GHD’s produkter, og deres varmebeskyttende spray er ingen undtagelse. For sprayen med den vægtløse formel og GHD’s varmebeskyttelsessystem er et godt redskab i kampen mod varmeskader fra din hårtørrer.

Sprayen danner en usynlig barriere om hårstrået med varmebeskyttende polymer og kan modstå op til 220 grader. Du skal blot fordele 6-8 pift med sprayen ca. 20-30 cm fra hovedbunden til spidserne i håndklædetørt hår og frisere håret igennem, inden du begynder at style.

120 ml
ghdBodyguard Heat Protection Spray
199,95 kr.
(39)

Sådan føner du håret som en prof

Når redskaberne er i orden, er næste step, hvordan du føner dit hår som en professionel stylist. Drømmer du om at føntørre dit hår lige så fyldigt, som de gør hos frisøren, så har vi nogle særlige gode tips, du kan tage med på vejen. For har du styr på teknikken, har du faktisk en frisure, der holder i dagevis.

1. Volumen begynder med hårvasken

Et godt føntørringsresultat starter allerede med din hårvask. Brug en god shampoo som fremmer hårets volumen og vask det meget gerne to gange. Jo mere rent dit hår er, jo længere vil din føntørrede frisure holde. Den kan faktisk holde helt op til 3-4 dage, og begynder din hovedbund at fedte på 2. eller 3. dagen, kan du fikse det med en tørshampoo. Slut hårvasken af med en let balsam, som du kun påfører ude i længderne, så du ikke tynger håret unødvendigt.    

Redaktionen tester: Ecooking hårpleje

Hairstudio

Redaktionen tester: Ecooking hårpleje

Det er ikke altid nemt at finde den perfekte shampoo eller balsam - dét kan vi skrive under på her på Stories Redaktionen, hvor vi har mange forskellige hårtyper. Nogle af os har brug for ekstra fylde, mens andre har behov for et intenst boost af fugt og næring. Vi er også flere, der – til tider – døjer med tør og irriteret hovedbund. Med andre ord: her på redaktionen har vi mange forskellige behov, når det kommer til hårpleje, og netop derfor har vi sat os for at teste Ecookings hårplejeserie.

Læs også

2. Undgå skader

Den største fejl mange begår, når de skal føntørre, er at føntørre håret stort set lige med det samme efter badet. For det første tager det en krig at tørre håret, når det er drivvådt, og for det andet er det ikke så skånsomt for håret med en alt for lang tørretid, da de høje temperaturer kan skade håret. Bind i stedet et håndklæde om dit nyvaskede hår og udnyt ventetiden med at børste tænder eller lægge din makeup. Håret skal helst være halvtørt, når du starter med at føntørre det. Husk at påføre dit varmebeskyttende produkt i det håndklædetørre hår!


Psst! Har du ikke tid til at vente på, at håret bliver halvtørt, så start med at fønne håret ved lav varme i et par minutter.  

3. Brug stylingprodukter til din hårtype

Hjælp hårets fylde på vej med pleje og stylingprodukter til din hårtype. Har du fx fint hår, bør du bruge en volumenshampoo og derefter en root volume spray fra rod til spids i fugtigt hår. Begge produkter giver et løft og booster hårets volume. Og har du tykt hår, kan du nøjes med at tilføje stylingprodukter ved rødderne og påføre en leave-in-balsam i spidserne i det håndklædetørre hår.

4. Bliv dus med en rundbørste

En perfekt føntørring går hånd-i-hånd med en rundbørste. Med den kan du bedre give håret et løft ved rødderne og skabe masser af fylde, mens du fønner. Størrelsen på rundbørsten afgør desuden hårets form – jo større børste, jo glattere bliver dit hår. Vælger du derimod en mindre børste, vil du få flere bløde krøller.


Tip! Skal du have glæde af din føntørrede og fyldige look i flere dage, så sno dit hår op i en knold om natten i stedet for at sove med det løst.

5. Få styr på teknikken

For at gøre føntørringen lettere for dig selv, kan du dele dit hår op i fire store sektioner. Inddel så hver af de fire sektioner i mindre sektioner, som er dem, du skal føntørre lok for lok. Den lok, du føntørrer, kan oplagt have samme bredde som børstens bredde, så sikrer du, at varmen fordeler sig jævnt på hele håret.


Når du fønner, så træk børsten gennem håret med den ene hånd, mens du holder hårtørreren med den anden cirka et par centimeter over børsten. Lad det smalle næb på hårtørreren blæse i hårets groretning, så hårets skællag lægger sig fladt, og håret bliver smukt og blankt at se på. Når lokken føles spændstig og slipper børsten let, er den fønnet perfekt, og du er klar til næste lille sektion.


Tip! Har du pandehår, så start med at føntørre det, da det er den del af håret, som tørrer hurtigst.

6. Kend hårnåletricket

Når du har føntørret en sektion, så sæt gerne den fønnede lok op i en krølle med en hårnål og lad den køle af. På den måde holder det fønnede hår bedre sin form. Alternativt til hårnålene kan du blæse med kold luft som sidste touch på hver lok, da den kolde luft er med til at sætte formen. Når alt håret er blevet grundigt føntørret, sat op og sektionerne er kølet ned, kan du tage hårnålene ud en efter en. Red håret igennem med fingrene, en bredtandet kam eller en børste, afhængigt af hvor friseret et look, du går efter.

7. Få looket til at holde

Undgå at tynge håret med alt for mange stylingprodukter som afsluttende touch. Nøjes med at bruge en let hårspray der giver medium hold eller brug en smule shinespray, hvis det er glans, der skal være prikken over i’et. Husk, den perfekte føntørring tager tid og tålmodighed, men det er godt givet ud, for er du omhyggelig, kan du få glæde af din føntørring i dagevis.


Vidste du, at der i flere storbyer i USA findes deciderede Blowout Bars, hvor du går ind og får vasket og fønnet håret? Sådan en salon åbnede også i København i 2013, og den hedder meget passende Blow.   

5 gode til den perfekte føntørring

ghdAir Hair Drying Kit
1.179 kr.
(16)
til Helios Hårtørrer
ghdProfessional Comb Nozzle
199,95 kr.

Relaterede artikler

Find den perfekte hårpleje til din hårtype

Hairstudio

Find den perfekte hårpleje til din hårtype

Af Nanna Hein

Her på redaktionen har vi vidt forskellige hårtyper, og derfor har vi også forskellige behov, når det kommer til hårprodukter. Mens nogle af os ønsker mere volumen i håret, er der andre, der sukker efter hårpleje til krusede lokker, fedtede lokker eller noget helt tredje. Vi er klar over, at der findes mange forskellige hårtyper, og i dagens skriv kommer vi med bud på produkter, der passer bedst til netop din hårtype.

Læs Mere
Sådan laver du de flotteste krøller

Hairstudio

Sådan laver du de flotteste krøller

Af Amalie Schiller

Drømmer du om smukke, krøllede lokker, kan du her blive klædt på med uundværlige tips og tricks til, hvordan du mestrer krøllejernet, hvilke stylingprodukter du kan bruge og hvilke typiske “krøllefejl”, du bør undgå.

Læs Mere
Sådan glatter og krøller du håret mest skånsomt

Matas LIVE

Sådan glatter og krøller du håret mest skånsomt

Af Matas

Velstylede lokker er altid lækkert og fuldender ethvert look, men hvordan sikrer man sig, at få lavet en styling der både holder, ser pæn ud og passer på håret? I dag giver frisør Maj Duchnik dig alle sine tips til at glatte og krølle håret på den mest skånsomme måde. Vi lover, at der er masser af insider-tips og tricks du ikke har hørt før!

Læs Mere
Sådan glatter og krøller du håret mest skånsomt

Matas LIVE

Sådan glatter og krøller du håret mest skånsomt

Af Matas

Velstylede lokker er altid lækkert og fuldender ethvert look, men hvordan sikrer man sig, at få lavet en styling der både holder, ser pæn ud og passer på håret? I dag giver frisør Maj Duchnik dig alle sine tips til at glatte og krølle håret på den mest skånsomme måde. Vi lover, at der er masser af insider-tips og tricks du ikke har hørt før!

Læs Mere
Find receptmedicin og et større sortiment af håndkøbsmedicin hoswebapotek